Så enkelt er det at få et solcelleanlæg på din bolig

Første overvejelser

Du skal gøre dig følgende overvejelser for at finde ud af om et solcelleanlæg er en realistisk mulighed til dit hus.

Hvilken tagtype har dit hus?

Hvad er hældningen på dit tag?

Hvilken orientering har huset og afviger den tænkte placering af anlægget fra syd?

Er der skyggeforhold, du skal være opmærksom på?

Hvad er dit årlige elforbrug i kWh?

Er der et tilgængeligt areal, hvor solcelleanlægget kan placeres?

Kontakt din nærmeste forhandler ,  hvor I tager en uforpligtende snak om dine muligheder og eventuelle spørgsmål afklares.

Ønsker I et detaljeret tilbud, vil forhandleren komme ud og bese jeres hus, for på denne måde at kunne tilrette projektet specifikt til jeres behov.

Herefter vil I modtage et konkret detaljeret tilbud.

 
 

Montering af anlægget

Forhandleren guider jer trygt gennem hele detailplanlægningen. Sammen tager I beslutningerne om, hvor anlægget præcist skal placeres, hvordan kabler trækkes og hvor vekselretteren skal placeres.

Er I allerede i gang med en renovering af taget giver det god mening at installere solcelleanlægget samtidigt med jeres nye tag.

Det tager typisk 1 til 3 dage at montere et fuldt solcelleanlæg, derudover skal der trækkes kabler og opsættes en vekselretter.

Herefter tilsluttes anlægget vekselretteren, hvor strømmen samles og konverteres fra jævnstrøm til vekselstrøm. På grund af faren for stød, skal tilslutningen udføres af en autoriseret elinstallatør

Der udføres en standard test af anlægget inden endeligt igangsættelse. Du får udleveret en afleveringsprotokol, hvor hele solcelleanlægget er beskrevet og dokumenteret.

Slutteligt færdigmelder forhandleren anlægget til jeres energiforsyningsselskab.

Nu er dit anlæg klar til at producere grøn energi.

 
 

Simpel drift og vedligehold

Du kan se direkte på din vekselretter, hvor meget strøm der tikker ind.

Nettomålingsordning

El-produktionen fra eget solcelleanlæg afregnes i Danmark efter nettomålingsordningen. Husstandens elmåler løber baglæns eller forlæns, afhængigt af solcelleproduktionen og husstandens aktuelle strømforbrug.

På solrige dage sendes overskydende el ud på el-nettet og din elmåler løber således baglæns.  Derimod på dage hvor solen ikke skinner, vil du trække el fra nettet på sædvanligvis og din elmåler løber forlæns.

Minimalt vedligehold

Solcelleanlægget kræver stort set intet vedligehold.

Solcellepanelerne er selvafrensende og vedligeholdelsesfri ved en minimumshældning på 15 grader.

HPFI afbryderen bør kontrolleres årligt, det kræver ikke hjælp fra en elinstallatør, men består i at slukke og tænde for sikkerhedsafbryderen.

Står der træer tæt på huset bør grene klippes ned, hvis de kan skygge for solcellemodulerne og derved mindske ydelsen.