Med et solcelleanlæg vil du opleve en høj elproduktion når solen
skinner fra en skyfri himmel, men også at der produceres strøm
selvom det er en smule overskyet. Mange af vores nuværende
solcelleejere finder det interessant at holde øje med
vekselretteren for at se hvor meget strøm der tikker ind. Denne
bevidstgørelse bevirker faktisk at dit typsike elforbrug falder, da
du som forbruger automatisk bliver en mere bevidst elforbruger. Her
kan der altså også spares både penge og miljø.
Du skal ikke nødvendigvis bruge al den strøm du producerer selv.
Din solcellestrøm afregnes i danmark efter ordningen kaldet
"nettomålerordning". Denne ordning gør det muligt at "indsætte"
eventuel overskydende el fra solcellerne på det offentlige elnet.
Denne el kan så "hæves" igen, når solen ikke skinner, og du har
brug for elektriciteten. Husstandens elmåler løber her ganske
enkelt baglæns eller fremad, afhængigt af solcelleproduktionen og
husstandens aktuelle strømforbrug.
Dit solcelleanlæg kræver stort set ingen vedligeholdelse.
Solcellemodulet kan, hvis man ønsker det, afvaskes årligt med
en fugtig klud. Derudover kan du checke om taggennemføringen
stadig er tæt og evt. efterspænde fastgørelsen af panelerne i
montagesystemet. Står der træer tæt på huset bør grene klippes
ned hvis de er vokset så meget, at de kan skygge på
solcellemodulerne og derved mindske ydelsen.
Det er nu tid til at læne sig tilbage og nyde at
solcelleanlægget arbejder for dig og miljøet i de næste mange,
mange år.